Workshop – Visible Mending 1
kr. 395,00
Har du en yndlingsbluse, som er ved at blive slidt op? Eller vil du brodere på dine ting, så de bliver unikke?
Vi lever i en tid, hvor mange gerne vil leve mere bæredygtigt. Og når vi lapper vores tøj og ting, får de en længere levetid til glæde og gavn for både os og miljøet.
På workshoppen har vi fokus på mindre huller, som vi lapper med dekorative frie sting og korssting. Motivet kan være alt fra blomster til stormtroopers.
Udover inspiration til motiverne får du også et stingkompendie med hjem, så du kan fortsætte med at brodere derhjemme.
Alle er velkomne – begyndere som øvede – og undervisningen målrettes efter den enkeltes behov.
Husk at medbringe:
– Hullet tøj og ting, som du gerne vil lappe.
– Hvad du har af broderitråd, spidse nåle og forsvindingstuscher samt en lille saks.
– Broderiring, hvis du har en.
Materialepris: 15 kr for stingkompendiet.
Underviser: Sara Diamant Hamilton
Tidspunkt: Tirsdag d. 12. september 2023 kl.18.30-21.30