Workshop – Tekstile svampe

kr. 395,00

Vi skal fremstille lækre, tredimensionelle svampe af spændende stoffer.  De er ca. 15-20 cm. høje. Se evt. mine svampe på Instagram: liselottelauridsen

Jeg vil forklare, hvordan de forskellige elementer i svampen er konstrueret, og derefter skal du vælge det perfekte materiale til din helt specielle svamp.

Jeg viser dig et par tips til, hvordan et helt alm. stykke stof kan transformeres til perfekt svampemateriale ved hjælp af lidt maling og måske “hemmelige væsker” ;0)

Så skal der klippes, syes, fyldes og dekoreres. Svampene kan syes delvist på maskine eller udelukkende i hånden, -som du foretrækker.

Jeg viser dig, hvordan du kan supplere med interessante detaljer som rødder, prikker og pletter for at opnå et delikat udtryk.

Medbring alm. sygrej, papirsaks, stofsaks og stofrester, evt. gamle -ikke for kraftige broderier, som du synes egner sig til en svamp.

Jeg medbringer øvrige nødvendige ingredienser og en kasse stofrester. Materialepris: max 20,-

Underviser: Lise Lotte Lauridsen

Tid og sted:  Tirsdag d. 3. oktober, kl. 18.30-21.30

Beskrivelse

Lise Lotte Lauridsen

Mit navn er Lise Lotte Lauridsen Jeg er uddannet på Skals Håndarbejdsseminarium og Danmarks Lærerhøjskole. Jeg er så heldig, at min levevej er formidling af kunstnerisk, skabende arbejde. Jeg er en nysgerrig sjæl og makker med mange forskellige fagområder, men især tekstiler ligger mit hjerte nær. Fascinationen af smukke materialer, herunder vintagestoffer og fallerede broderiprojekter som jeg ynder at omdefinere og anvende på nye, alternative måder. Min store passion og privilegium er at få lov at smitte andre med min skaberglæde, mit makværk! Har du lyst til at lege med, er du meget velkommen fx. på en af mine workshops.