Workshop – Korssting på tekstil

DKK 395,00

Vandopløseligt stramaj – Korssting direkte på dit tøj eller andet tekstil

Hvis du gerne vil lære at brodere på vandopløseligt stramaj, så du fx kan brodere motiver direkte på dit tøj, upcycle udtjent eller plettet tøj, dekorere duge eller tasker, eller noget helt fjerde, så vil jeg på denne workshop lære dig hvordan du gør.

Vi kommer til at gennemgå og jeg viser også hele processen, fra hvordan man fastgør det vandopløselige stramaj, hvordan man broderer, og til hvordan man fjerner stramajet igen.

Jeg vil også bruge lidt tid på at vise hvordan man hurtigt kan omdanne en lille tegning til et korsstingsmønster, eller hvor man på internettet kan finde masser af fine og sjove motiver. Hvis du har en ide til et motiv, så tag det med, så kigger vi på det.

Man skal medbringe noget man gerne vil brodere på. Stort tykt strik egner sig ikke, men ellers kan det meste tekstil bruges. Og så skal man enten medbringe et kit med vandopløseligt stramaj eller medbringe sit eget mønster, og så købe vandopløseligt stramaj og garn i butikken. Eller man kan lave sit eget mønster på workshoppen, og købe det der efterfølgende skal bruges i butikken.

Så kom og vær med i tre timer, og bliv vist og guidet i gang med at anvende vandopløseligt stramaj – det er virkelig fedt at kunne!

Underviser: Ditte

Mandag d. 25. april 2022 kl.18.30-21.30

Ikke på lager

Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Ditte fra Stikværk

STIKVÆRK er resultatet af flere års drømmerier. Et lille sted, men en stor drøm.

Jeg elsker håndarbejde og alle de gamle håndarbejdstraditioner. Jeg elsker at jeg kan lave noget med mine egne hænder – den tid jeg bruger på det og den stolthed og nydelse der følger efter når jeg kigger på og bruger det jeg har lavet. Håndarbejde kræver teknikker i større eller mindre grad, men lige netop korsstingsbroderi er noget hvor alle kan være med – en nål skal op og ned og lave små krydser. Men selvom teknikken er enkel, kan man alligevel få masser af afløb for kreativiteten og skabertrangen.

Jeg vil så gerne være med til at forsøge at bevare de gamle traditioner, holde liv i håndarbejdet og give det videre. Fordi jeg synes det fortæller en historie og fordi det repræsenterer kvalitet og tid. Noget jeg synes der skal være meget mere af!