Jeg har tegnet damer i mange år, og nu er et par af dem blevet omsat til broderi i frie sting.
Du vil blive introduceret til en håndfuld frie sting, og du får hjælp til at vælge hvilke sting du vil anvende til lige netop din dame. Vi skal have en fest med at brodere dejlige damer.
Glæder mig til at sende en flok farverige fruentimmere ud i verden.
Materialeudgiften er 25,-kr som betales på kurset til underviseren.
Underviser: Hanne Plougmand
Sted: Broderi Moderne, Nørre Allé 45, 8000 Aarhus C
Tidspunkt: Mandag d.18. november 2024 kl.18.30-21.30
Med udgangspunkt i en livslang kærlighed til håndarbejde, og en ukuelig nysgerrighed på fordybelse i teknikker og materialer, har jeg tildelt mig selv titlen: ”Autodidakt tekstilmager”
Jeg er uddannet pædagog og voksenunderviser.
Efter 6 år i verdens bedste broderikiosk ”Broderi Moderne” arbejder jeg nu i det lille firma fuldend.dk med montering af broderier. Jeg underviser rundt i hele landet, primært i broderi.