Workshop – Broderi med mening(er)

kr. 395,00

Vil du brodere motiver, som betyder noget særligt for dig – og måske endda er tankevækkende?

I løbet af en hyggelig aften vil du lære, hvordan du kommer fra et fedt citat til at brodere det i den størrelse og med det udtryk, som du ønsker. Vi fokuserer på korssting, som er et fedt og enkelt sting, som alle kan lære – selv hvis du aldrig har broderet før.

Vi starter med en lille fælles opgave, så vi får teknikken ind under huden.

Bagefter viser jeg, hvordan man patronerer (overfører broderimønster til mønsterpapir), så du selv kan begynde at patronere dine egne fede tekster.

Hvis du allerede er ekspert i korssting og at patronere, kan du finde inspiration til nye alfabeter og tekster i mine projektmapper.

På resten af kurset er der fri leg, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til nye projekter.

Medbring blyant og viskelæder.

Underviser: Sara Diamant Hamilton

Tidspunkt: Torsdag d. 17. november 2022 kl.18.30-21.30

 

9 på lager

Beskrivelse

Sara Diamant Hamilton

Jeg er uddannet tekstildesigner og -formidler og har arbejdet med undervisning siden 2010.
På mine kurser tager jeg udgangspunkt i, hvad den enkelte kan og har lyst til, så du får den fedeste oplevelse. Som underviser arbejder jeg aktivt med craft psykologi – altså hvordan håndværk og håndarbejde har en gavnlig effekt på ens mentale helbred.