Workshop – Aesthetic mending

DKK 395,00

Aesthetic mending/smukke reparationer

Aesthetic mending handler om at bruge det, man har, omfavne ufuldkommenheder, rette det, der er ødelagt, og afvise tanken om, at nyere er bedre.

Alle har en måske lidt slidt, hullet eller plettet, yndlingssweater, som man endnu ikke har nænnet at smide ud – GØR DET IKKE!

Tag den i stedet med til en aften i hyggeligt selskab med en masse andre gutter og gutinder, og lad jer inspirere og lege med, for at give nyt liv og anvendelighed til de gode gamle sager, vi alle elsker.

Uanset om du aldrig har broderet før eller har flere store, vanskelige broderier i bagagen, så er der noget at lære på kurset! Her drejer det sig nemlig ikke om teknik eller færdighed, men mod til at prøve sig frem og være kreativ.

Underviser: Signe Brøchner og Mathilde Lauridsen

Onsdag d. 17. november 2021 kl.18.30-21.30

9 på lager

Beskrivelse

Signe Brøchner og Mathilde Lauridsen

Vi er et vennepar, der begge er forelsket i håndarbejde og bæredygtighed.

Signe Brøchner startede med strik, sidenhen broderi, væv og tryk. Hun er uddannet i mode og bæredygtighed fra Designskolen Kolding, og nu er hun klar til at sprede budskabet til alle nysgerrige sjæle.

Mathilde Lauridsen har lært at strikke af kvinderne i familien, da hun var helt lille, og siden da afprøvet, udforsket og udfordret sig selv med forskelligt broderi, vævning, spinderi, plantefarvning og meget mere.