I forretningen afholder vi små 3-4 timers kurser indenfor forskellige broderi teknikker.
På alle kurserne starter vi helt fra grunden, så det kræver ingen forudgående broderi forudsætninger at deltage.
Fælles for alle kurser:
Sted:
Broderi Modernes værksted, Nørre Allé 45, 8000 Århus C (indgang gennem forretningen)
Tilmelding:
Betaling:
Du har først sikret dig plads på et kursus ved indbetaling af kursusgebyr, enten kontant i forretningen eller indsat på Danske Bank konto: 3627-0010200032.
Hvis du sætter penge ind på kontoen vil det være en stor hjælp, om du oplyser navn, telefonnummer og kursustitel på kontoudtoget.
Men ring eller send en mail, så du er sikker på, at der er plads på kurset, før du indbetaler penge!!!
Materialer: Hver mødegang har sin lille prøve, der oftest koster omkring kr.10,- dét tråd, der skal bruges til prøven tager vi fra mit store lager af doneret materiale, så dét koster ikke noget. Vi har nåle, saks, lampe og lup til fri afbenyttelse.
Afbud:
Melder du afbud tidligere end en uge før kursusstart får du fuld refusion af kursusgebyret.
Melder du afbud senere end 1 uge før kursusstart, refunderes kun 50% af kursusgebyret.
Melder du afbud senere end 2 dage før kursusstart refunderes kursusgebyret ikke. Der skal være 6 deltagere på et kursus for at det blive oprettet. Ved en evt. aflysning bliver du ringet op i god tid og får refunderet dit kursusgebyr.
Torsdag d. 2. februar 2012
Edderkopper er flotte og slet ikke til at stå for - altså i hvert fald i den broderede version. Det særlige edderkoppesting har en ophøjet 3D effekt, og syes næsten ligesom vi i vores barndom lavede edderkopper af kastanjer.
Vi skal brodere et hjerte som kun består af disse små edderkopper
Lærer: Mette Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Sammentrækssyning
i form
Tirsdag d. 7. februar 2012
Sammentrækssyning er en enkel og meget effektfuld teknik.
I princippet kan du sy alle de sting du kender i forvejen og bare stramme lidt rigeligt - så får du faktisk en sammentræks effekt, men du kan også kaste dig ud i en af de mange specielle sting kombinationer, der laver rigtig flotte hulmønstre.
Denne aten skal vi ikke arbejde i firkanter, men i form, f.eks. bladformer.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Bargello syning
Tirsdag d. 14. februar 2012
Bargello syning er en variation af gobelin-fladsyning på et stykke stof, hvor man kan tælle trådene. Alle sting er f.eks. 4 tråde høje og mønstret dannes ved at lade rækkerne gå op eller ned i et fast mønster.
En rigtig sjov og meget enkel teknik, der giver imponerende resultater.
Vi har lånt vor trofaste kunde, Anne Lises fantastiske bargello-broderier, som vil være udstillet i vinduet i februar.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Broderede knapper
Desværre er kurset overtegnet
NY DATO: onsdag d. 15. februar 2012
Et lille fint broderi, som man kan blive færdig med - en knap på 4 cm i diameter!
Fotografiet er af én af Birthines vidunderlige knapper, som vi vil lade os inspirere af denne aften. Se evt. andre knapper på www.birthine.dk
Knapperne kan naturligvis bruges til at knappe med, men har også en lysende fremtid som brocher.
Vi arbejder med en metal-slå-selv knap, som kan købes i forretningen.
Et hyggeligt og overskueligt lille arbejde.
Kurset arrangeres i samarbejde med DOF.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Navnebroderi til dåbskjoler
Tirsdag d. 21. februar 2012
Har du ikke lige fået broderet navn på familiens dåbskjole, så vil Mette gerne hjælpe dig i gang. Find den rette skrift og få den overført til kjolen. Du kan brodere med forskellige sting - kontursting, fladsyning og fransk broderi bliver gennemgået. Hvis der er noget andet du ønsker at brodere navn på, kan du bare tage det med.
Lærer: Mette Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Bayeux-broderi
Desværre er kurset overtegnet
Onsdag d. 22, febuar 2012
I 1066 stod slaget ved Hastings – dette legendariske slag er beskrevet i en 79 meter lang broderet ”tegneserie”.
I vikingetiden var man ret nøjeregnende med ikke at rutte med materialerne, så broderiet er lavet med et helt særligt sting, der ikke bruger ret meget tråd på bagsiden, men nøjes med at vise tråden på forsiden.
Det er en let lært og hurtigt syet og tilmed sjov teknik.Mens der syes, vil jeg fortælle den grumme historie om Harald og Wilhelm og hvor galt det kan gå, når man ikke holder, hvad man lover!
Medbring gerne en lille broderiramme (vi har et mindre antal til udlån).
Kurset arrangeres i samarbejde med DOF.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Uld på den fede måde
Det oprindelige kursus d. 29.2 er fuldtegnet.
NYT KURSUS
tirsdag dag d. 28. februar
Denne aften skal vi sy fladsyning og prøve alle mulige sting, men i uldtråd. Uld opfører sig meget anderledes end bomuldstråd og er på sin vis lettere at takle end bomuld.
Der vil være focus på de små prøver fra Kathrine Shaughnessys bog "the New Crewel", hvorfra også billedets mønster er taget.
Kurset arrangeres i samarbejde med DOF.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Engelsk broderi
Torsdag d. 1. marts 2012
Engelsk syning er kendetegnet ved store runde huller. Mange af os kender især disse huller som aftryk på kinden, når man havde sovet hos sin mormor,
det var nemlig en teknik, der var meget brugt på pudebetræk før i tiden.
Denne aften kan du sy en vindrueklase eller en sommerfugl tegnet med huller.
.
Lærer: Mette Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Rest aften
Onsdag d. 7. marts 2012
Når man har broderi som hobby ender man meget hurtigt med en kæmpe bunke af garnrester.
Denne aften skal vi se, hvad der kan blive ud af alle de rester. Vi arbejder med uld, bomuld, blank, mat, syntetisk og alt muligt andet tråd.
Medbring alt hvad du har - så spæder vi til, hvis du mangler et pift.
Der bliver syet på stramaj.
.
Lærer: Pelse Asboe
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Sy 50 huller
Torsdag d. 22. marts 2012
Vranghuller er et lille hul, som bliver syet uden man klipper hul i stoffet!
Man bruger en pren til at "gnave" et lille hul mellem stoffets tråde, som man så syr rundt om.
Denne aften får du rig lejlighed til at blive en mester i prenede vranghuller, idet tanken er, at sy et lille overtræk til et genbrugsglas, som så kan bruges til en lille fin fyrfads-lysestage.
Lærer: Mette Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Monstre og fantasidyr
Torsdag d. 29. marts 2012
Denne aften får fantasien frit spil. Med frie sting broderer vi små væsner med vinger, tykke maver, skarpe tænder eller gummistøvler og følehorn.
Du kan tegne selv, evt. finde på internettet eller låne vore frejdige, friske eller farlige væsner.
Lærer: Mett Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-
Broderi på transferpapir
Det oprindelige kursus er fuldtegnet
Ny dato : Mandag d. 19. marts 2012
Overfører et billede til stof ved hjælp af en kopimaskine og transferpapir (papiret medbringer Mette). Billedet overføres til et stykke stof med et strygejern og derefter broderes detaljerne i billedet. Denne teknik har Mette brugt til tasker og bluser. Medbring evt. selv et postkort eller lignende som du ønsker at bruge som billede.
Lærer: Mette Weisbjerg
Tid: kl. 19:00 - 22:00
Pris: kr. 200,-